Hvad er øreakupunktur, hjælper på smerter og kroniske lidelser

Øreakupunktur til akutte og kroniske lidelser

Ligesom du sikkert kender det fra zoneterapi, er øret repræsenteret med punkter, der via nervebaner og blødvæv formidler kontakt til de specifikke områder i kroppen. Via disse punkter kan man med frekvenser, strøm og nåle påvirke kroppens organer, kirtler, muskler, led, rygsøjle mv. Det er således ikke nålen der helbreder, men påvirkningen fra nål og frekvens der fortæller kroppen ”kom i gang”, og sætter en selvhelbredende proces i gang i det organ, eller område i kroppen, jeg ønsker at behandle hos dig.

Måske oplever du, at lige meget hvad du gør, for at få det bedre, er der intet der virker! Du kan have det man kalder en ”terapi blokering”, som eksempelvis kost du ikke tåler, ar på kroppen du ikke tillægger betydning, tænder som er rodbehandlet mm. Dette kan alt sammen forhindre en helbredelse. Via øreakupunktur og hvidlys test, er det muligt at undersøge, om du har en terapiblokering et sted. Igennem tiltag som eksempelvis kostomlægning, som jeg igangsætter, og øreakupunktur er det muligt for dig at nå i mål.

Virkningen med øreakupunktur kan indfinde sig øjeblikkeligt ved eksempelvis smerter i ryggen. Ved kroniske sygdomme kan der gå længere tid, afhængig af de øvrige tiltag i behandlingen, og din egen motivation for at gøre en indsats.

Jeg benytter mig af punktsøger Agiscop DT og frekvens GL+ i mine behandlinger.

Agiscop DT- punktsøger
Agiscop DT -punktsøgeren er i stand til at finde det eksakte lille punkt i dit øre, der er modtagelig for behandling. Det sker ved, at der på hudens overflade i dit øre, findes punkter med mindre elektrisk modstand kaldet M.E.M. Under disse punkter findes særlige strukturer, der består af arterie, vene, lymfebane og en fri nerveende. I punkterne er væggene på blodkarrene særligt tynde. Punktsøgeren er i stand til at foretage to registreringer; Dels nedsat hudmodstand nede i punktet og dels øget modstand i det væv beliggende lige udenom punktet.

Efter stimulation med strøm og permanål i disse punkter frigives der hormoner fra de endokrine kirtler. Disse punkter kaldes derfor de neurovasculære komplekser NVK.

Diagnosticering med trykpind
Et reflekspunkt er et punkt der udelukkende relaterer til nervesystemet. Disse punkter findes med en speciel trykpind og giver grimassetegn når de berøres. Et punkt er smertefuldt når en kropszone gør ondt. Dette fænomen forklares ved nervesystemets opbygning. Når disse punkter behandles, vil du opleve øjeblikkelige smertelindring. Effekten kommer via rygmarvens spino thalamiske baner op til thalamus.

GL+
Ved behandling med GL+ tager jeg din puls, imens jeg behandler dig med frekvens i et givent punkt i dit øre. Din puls vil ændre sig, når jeg finder den rigtige frekvens. Man kalder det VAS puls og føles ved at pulsen bliver mere spids, mere hård/stærk, mere tyk eller mere svag.

Med Øreakupunktur/Auriculoterapi behandles:

  • Eksem
  • Psoriasis
  • Virus og svampetilstande
  • Smerter i skelet og muskler
  • Helvedesild
  • Regenererende effekt på organer
  • Hjælpe organerne til øget udrensning
  • Kroniske lidelser
  • Ødemer
  • Betændelsestilstande
  • Nedsat immunforsvar
  • Fordøjelsesproblematikker
  • Neurologiske lidelser
  • Angst
  • Søvnforstyrrelser
  • Migræne

Herforuden kan øreakupunktur bruges i behandling af:

  • Rygestop
  • Fedme