Healing- en dybdegående behandling
Oplever du, at være bundet af et spin af tanker og følelser, angst og sorg? Oplever du, at der ikke er lys i mørket og alt virker håbløst og ligegyldig? Healing kan løfte dig op, så du kan se dit liv fra et højere perspektiv. Du vil få ro på følelserne, mærke roen og stilheden i dit hoved. Det frigiver plads til at din sjæl kan komme igennem med sit budskab til dig. Du er aldrig alene. Du bliver hjulpet af universets kraft. Du skal bare lære at åbne dig for den.
Hvad er healing og hvad er energi?
- Kender du det, at være sammen med mennesker der giver dig energi, hvor du sammen med andre er total drænet?
- Kender du det, at du kan fornemme en stemning i et lokale lige så snart du træder ind af døren?
Dét er energi du kan mærke. Der findes lys og der findes mørke. Med healing arbejder jeg med lys. Som healer kanaliserer jeg energi via mit hovedcenter, til hjertet og ud i mine håndflader. Jeg kan også heale med min udstråling eller via øjnene.
En klog underviser lærte mig engang, at helbredelse betyder hel-berede, altså berede sig på at blive hel. Hvordan bliver man et helt menneske? Hvordan bliver man rask? Det er i hvert tilfælde vigtigt at du ved, at du som menneske består af flere elementer som krop, tanker, følelser, det æteriske legeme, sjæl og ånd. Måske er du kun bevidste om, at du har en krop? Måske oplever du hvordan følelserne styrer dig rundt i manegen, eller måske kan du mærke tankerne der buldre derudaf i dit hoved?
Mange har for travlt til at mærke ”noget”, og er adskilt fra den del af helheden. Men alligevel er der mange der oplever en, måske kun sporadisk tilstand, af væren, en stille lykkefølelse når de i stilhed kigger ud over vandet, eller når der er tid til at mærke sig selv og den taknemmelighed der er ved at være til.
Denne væren er sjæl. Det er impulser fra dit inderste, der fortæller dig hvad du virkelig er. Din virkelige kerne der ved, hvad du er født til at skulle gøre. Du kan kalde det din livsopgave. Er du langt fra din livsopgave skaber det friktion i forskellige dele af din krop, en stagnation som sætter sig til sygdom. Sygdommen vil komme til udtryk alt efter hvor din konstitution er svagest. Der er også tale om, at visse organer knytter sig til bestemte følelser og tanker. Lige så hurtigt der eksempelvis kan opstå en smertelindring via en nål i øret, lige så hurtigt kan en forkert dårlig tanke og følelse sætte en kædereaktion i gang i din krop via hormoner, kirtler, blod og ud i diverse organer.
Healing giver din krop fornyet energi og styrke, så dine egne selvhelbredende kræfter får lov at virke.
Husk din krop har en fantastisk evne til at helbrede sig selv, men jo mere der er at reparerer på, des mere energi skal den bruge på det. Er din krop derimod i balance, har den selvhelbredende kraft større chance for at fungerer.