Ørekupunktur /
Auriculoterapi 

Øreakupunktur til akutte og kroniske lidelser

Ligesom du sikkert kender det fra zoneterapi, er øret repræsenteret med punkter, der via nervebaner og blødvæv formidler kontakt til de specifikke områder i kroppen. Via disse punkter kan man med frekvenser, strøm og nåle påvirke kroppens organer, kirtler, muskler, led, rygsøjle mv. Det er således ikke nålen der helbreder, men påvirkningen fra nål og frekvens der fortæller kroppen ”kom i gang”, og sætter en selvhelbredende proces i gang i det organ, eller område i kroppen, jeg ønsker at behandle hos dig.

Virkningen med øreakupunktur kan indfinde sig øjeblikkeligt ved eksempelvis smerter i ryggen. Ved kroniske sygdomme kan der gå længere tid, afhængig af de øvrige tiltag i behandlingen, og din egen motivation for at gøre en indsats.

Jeg benytter mig af punktsøger Agiscop DT punktsøger og frekvens GL+ i mine behandlinger.

Punktsøger

Punktsøgeren er i stand til at finde det eksakte lille punkt i dit øre, der er modtagelig for behandling. Det sker ved, at der på hudens overflade i dit øre, findes punkter med mindre elektrisk modstand – altså en mindre modstand i huden. Under disse punkter findes særlige strukturer, der består af arterie, vene, lymfebane og en fri nerveende. I punkterne er væggene på blodkarrene særligt tynde. Punktsøgeren er i stand til at foretage to registreringer; Dels nedsat hudmodstand nede i punktet, og dels den øgede modstand i det væv beliggende lige udenom punktet.

Efter stimulation med strøm, får du sat en permanål i, i det eksakte punkt, og der frigives hormoner fra de endokrine kirtler. Derfor egner permanåle sig godt til behandling af kroniske lidelser. Nålene er smukke, ligner øreringe og falder selv ud når kroppen ikke har brug for stimulation mere.

Diagnosticering med trykpind

Et reflekspunkt er et punkt der udelukkende relaterer til nervesystemet. Disse punkter findes med en speciel trykpind og giver smertegrimasse når jeg, som behandler, finder det sted hvor problemet sidder. Det kunne eksempelvis være et hold i ryggen. Et punkt er smertefuldt når en kropszone gør ondt. Dette fænomen forklares ved nervesystemets opbygning. Når disse punkter behandles, vil du opleve øjeblikkelige smertelindring. Effekten kommer via rygmarvens spino thalamiske baner op til thalamus. Her bruges en tynd nål, som skal sidde resten af dagen, og som du selv tager ud.

GL+

Ved behandling med GL+ tager jeg din puls, imens jeg behandler dig med frekvens i et givent punkt i dit øre. Her bruges ingen nåle og behandlingen er helt smertefri. Din puls vil ændre sig, når jeg finder den rigtige frekvens. Man kalder det VAS puls og føles ved at pulsen bliver mere spids, mere hård/stærk, mere tyk eller mere svag.

Med Øreakupunktur/Auriculoterapi behandles:

  • Eksem
  • Psoriasis
  • Virus og svampetilstande
  • Smerter i skelet og muskler
  • Helvedesild
  • Regenererende effekt på organer
  • Hjælpe organerne til øget udrensning
  • Kroniske lidelser
  • Ødemer
  • Betændelsestilstande
  • Nedsat immunforsvar
  • Fordøjelsesproblematikker
  • Neurologiske lidelser
  • Angst
  • Søvnforstyrrelser
  • Migræne

Herforuden kan øreakupunktur bruges i behandling af:

  •  Rygestop
  •  Fedme

Min virksomhed ”Heilpraktik for sundhed” er som udgangspunkt en online- virksomhed. Men jeg tilbyder at lave dels den 1. konsultation hjemme hos dig, hvis du bor i Silkeborg og omegn. Her bruger jeg øreakupunkturen som diagnostik sammen med Irisanalysen.

Frekvens behandling bruger jeg altid til behandling af stress, uro og ADHD.

Se mere under behandlinger/priser/tidsbestilling.

Scroll to Top